Tante Andante

TANTE ANDANTE er oprindelig en ide om skandinavisk kreativ og innovativ læring med Halfdan Rasmussen, Thorbjørn Egner og Astrid Lindgren som inspiration.

TANTE ANDANTE blev udviklet i slutningen af 1980-erne, da jeg som ung lærer havde besøgt Astrid Lindgren i Stockholm og bagefter haft kontakt med Thorbjørn Egners søn, som havde bygget Kardemommeby i Norge. Halfdan Rasmussen leverede figuren TANTE ANDANTE samt en hel række fantasifulde venner: Askefis, Charles og Charlotte, Kvinkelinkefuglen, Bolsjedyret, Mariehønen Evigglad og mange flere. Jeg satte musik til hans digte, samlede nogle gode musikere og TANTE ANDANTE BAND var skabt.

Vi spillede 100-vis afskolekoncerter, og i 1994 blev det første TANTE ANDANTE HUS oprettet i Ebeltoft som et skørheds- og læringshus. I dag er det flyttet til Lemvig hvor folk virkelig er skøre! Se www.tanteandante-lemvig.dk. De følgende 10 år lavede vi TANTE ANDANTE HUS projekter i mange lande.

England, Norge, Tyskland, Island, Grønland, Bulgarien, Ungarn, Wisconsin, Iowa, Uganda, Madagakar og Sydafrika. Og da vi skulle være længere tid i Sydafrika, købte jeg en lille sejlbåd, vi kunne bo på.

BenedicteRiis_sydafrika-1024x670

Mens vi arbejdede, lærte vi at sejle, og i 2006 blev  jeg skipper for første gang over Sydatlanten til Rio de Janeiro. Læs mere om det i ”Slip drømmene fri” (læs mere) Her lavede vi Tante Andante projekter i 2 år, indtil båden ikke måtte være i landet mere. Så gik sejlturen op til Trinidad og Tobago, gennem Panama Kanalen og ud over Stillehavet. Læs mere om det i ”Med Tante Andante på de blå oceaner” (læs mere)

raiatea-marts-2011-055-1024x768

Tilbage i 1992 købte vi vores første Tante Andante Bus. Jeg kan huske, vi skulle lave 76 koncerter i Vejle Amt, det krævede et køretøj.

Tante Andante Bus 1992

Foran bussen ses Robert Nielsson (bas) jeg (sang) og Kim Bahnsen (trommer) inde i bussen ses Lone Sonne (sindsygsejser) og på taget Monne (el-guitar) Siden har vi slidt/spillet  mange Tante Andante Busser op. En kørte vi til Nord Kapp i, en anden kørte vi til Sahara i. En tredje var vi frem og tilbage til Sofia med. Den seneste ser sådan her ud:

Tante Andante Bus 1992

Det er en gammel Chevi-van jeg har købt i Anchorage, og på billedet er den på vej gennem et træ i Californien  på turen Alaska – Kap Horn.

Tante Andante Brasilien

Tante Andante Band har været omdrejningsakse og inspirationskilde gennem alle årene for vores projekter. Her er forrest Morten Dybdal (bas) og jeg, bagved fra venstre Morten Ærø (trommer), Amalie Riis (vokal) og Mads-Mathias Juul (saxofon) i Cape Town.

P1160442

Her er Tante Andante Band i pladestudiet med vores producer og gode ven Kaspar Vorbeck forrest og udmattet. Fra venstre ses Kim Bahnsen (trommer), Benedicte Riis(vokal), Lone Sonne(piano), Robert Nilsson(bas) og Vibeke Rødgaard(guitar).

P1160454

Tante Andante Bands første tour i USA med New Yorks Twin Towers stadig intakte i baggrunden. Fra venstre er det Søren Lykkegaard (trommer), Lone Sonne (piano), Lene Kruse (guitar), Benedicte Riis (vokal) og Robert Nilsson (bas).


P1160447

Lad os nu blive nostalgiske og gå amok helt tilbage til 1989 og vores allerførste koncerter med Tante Andante Band. Lone Sonne, Hugo Nørgård (tuba m.m.) Benedicte Riis, Søren Lykkegaard og Lene Kruse.

brasilien november 2009 060

Vidunderlig koncert med Tante Andante Band, hvor vi spiller med Brasiliens bedste klarinetist, Paulo Moura, som også var vores kære ven. Fra venstre Mads-Mathias Juul (saxofon), Peter Rosendahl (piano), Morten Ankarfeldt (bas), Benedicte Riis (vokal), Morten Ærø (trommer), Paolo Moura (klarinet) og Jovi Joviniano (pandeiro). Koncerten blev afholdt på det skønne spillested, Serra o Beneditto i Lapa, hjertet af Rio de Janeiro.

IMG_0156

Og nu til noget helt andet, dyrejazz med Tante Andante Band i Tyskland for Den Danske Forening. Giraf og trommeslager Magnus Friis, æsel og guitarist Simon Krebs, Angry Bird og vokalist Benedicte Riis, ko og kontrabasist Richard Andersson.

okt 2008-april 2009 056

Og helt seriøst Tante Andante Band til indvielsen af kulturhuset i Skanderborg, fra venstre: Morten Ærø (trommer), Mads-Mathias Juul(saxofon), Benedicte Riis(vokal), Niels Erichsen (piano) og Thomas Seithen (bas).

P1160445

Her er vi på filmoptagelse i USA, hundekolde Wisconsin på TV2´s “Tante Andante i Amerika” fra venstre: Kim Bahnsen (trommer), Benedicte Riis (vokal), Robert Nilsson (bas), Monne (guitar) og foran Lone Sonne (piano).

P1160448

Og her går vi søreme på snesko over prærien…

P1160444

Men så kommer CD-en “Tante Andante i Kairibien” og vi spiller på Kai Steensgaards øde øer, St. Martin, St. Thomas og St. Peter. Fra venstre: Vibeke Rødgaard (guitar), Kim Bahnsen (trommer), Benedicte Riis (vokal), Robert Nilsson (bas) og Kai Steensgaard (olietønder og marimba).

P1160452

Her er Tante Andante Band med menstruationshatte til skolekoncertfestival…bagest fra venstre: Kim Bahnsen og Robert Nilsson, foran Monne, Lone Sonne og Benedicte Riis.

P1160450

Elegante på Englandsbåden på vej til London koncerter. Fra venstre Benedicte Riis, Morten Ærø, Lise Juliussen og Morten Dybdahl.

P1160449

Igen, igen, igen i Sydafrika, dels fordi vi elsker alle de sydafrikanske børn, dels fordi Tante Andante Huset hele tiden var udsat for indbrud og vi måtte ned og hjælpe til…

tante-andante41
Tante Andante Band slapper af mellem optagelserne på Demokratimusicalen. Fra venstre: Mads-Mathias Juul, Niels Erichsen, Benedicte Riis, Morten Ærø og Thomas Sejthen.

thG5T7PO6J
Tante Andante Band som Inger Tobiassen altid tegnede os. Fra venstre: Askefis, Frk. Sonne, Charles, Charlotte og Tante Andante.

billede af Ta band

Tante Andante Band er still going strong. Her på Copenhagen Jazz Festival:

Comments are closed.