Foredrag

raiatea 015

Benedicte Riis er en levende og farverig foredragsholder, som kommer i sin Tante Andante Bus, gerne med et par musikere eller en guitar på ryggen. Hun er performer og god til at inspirere et publikum, men der er ingen røverhistorier, for livet i sig selv er både spændende, dejligt og alvorligt nok til at blive beskrevet som det er. Benedicte Riis er sejler, og alt hvad der ikke bliver gjort ordentligt, kan koste livet.

”Slip drømmene fri” (til sejlere og andre eventyrlige personer)

cover_web[1]

Når rammerne skal sprænges og drømmen leves ud, er det godt at have styr på planlægning, timing, viden og angst. ”Slip drømmene fri” er et foredrag med film, billeder og musik, hvor du får Benedicte Riis lyslevende, ærlig og tæt på som eventyrer, forfatter, musiker og menneske. En afsmittende oplevelse med udgangspunkt i en sejlbåd købt i Cape Town og en vild sejlads over Sydatlanten sammen med to unge gaster. Pressen skrev: Vi har hørt rejseforedrag før, men dette handler om mennesket bag, og derved os alle sammen. Bogen ”Slip drømmene fri” kan købes efter foredraget.

Med Tante Andante på langfart  (til skoler og forældremøder)

Plakatann-ANDANTE_KORR

Et foredrag som sætter en emneuge, en temadag eller et forældremøde i gang med inspiration, billeder, sang og aktivitet. Emner som ”Safari i Kalahari” fra Afrika, ”Det vilde Amazonas” fra Sydamerika, ”Grønlands Hemmeligheder” eller ”Sørøverne på Madagascar” sættes i scene, eller et generelt foredrag om at have mod til at rejse og opleve verden lidt anderledes end den almindelige turist, og opleve kulturmøde der præger en resten af livet.

”Karen Blixens far blandt indianerne” (til litteraturinteresserede)

karen_blixens_far_blandt_indianere-benedicte_riis-27284867-3915388607-frntl[2]

Benedicte Riis er eventyrer. Hun har rejst og arbejdet i bl.a. Amazonas, Kalahari og Madagascar, men på en filmoptagelse blandt nordamerikas indianere blev hun præsenteret for en faldefærdig hytte. Hytten havde, fortalte indianerne, tilhørt en dansker: Wilhelm Dinensen – eller Boganis (hasselnød), som han kaldtes. Dette blev for Benedicte Riis indledningen til en personlig rejse ind i Dinesens liv med det mål at klarlægge, hvad årene blandt indianerne fik af konsekvenser, både for Dinesen selv og Karen Blixen.

P10305401